Skab et repræsentativt førstehåndsindtryk
Klik her for
printervenlig udgave
Førstehåndsindtrykket burde ikke betyde særlig meget i den endelige
vurdering af om du er den rette til jobbet. Men eftersom vi
ved at det for mange betyder utrolig meget, er det noget man bør være
opmærksom på.
Ligesom du i forberedelsen til jobsamtalen blev opfordret til
at være bevidst omkring din påklædning og dit udseende, så bør du også
være opmærksom på at de første minutter KAN være vigtige. At være bevidst om førstehåndsindtrykket betyder på ingen måde at man
skal lave om på sig selv eller være anderledes end man normalt er for at passe
ind; det handler mere om at det er vigtigt at man er klar over at det betyder
noget, og at man udstråler noget der er
repræsentativt i forhold til den man er.
Hvis du føler dig lidt nervøs, betyder det ikke spor; det er aldeles
naturligt, men du bør nok undgå klikkende kuglepenne, neglepilleri og andre
'signaler' der sætter din nervøsitet i fokus, specielt fordi det netop er
hænder og flakkende øjne der kan signalere nervøsitet.
Alle er nervøse til en samtale. Det er helt naturligt! Men du behøver ikke
ligefrem at skilte med det.
Forskellige gode råd omkring førstehåndsindtrykket:
”Det er vigtigt at gå med på de præmisser som intervieweren stiller. Snak
på samme niveau! Lad være med at
være mindre værd! Det udstråler man hvis man gør det. Kig folk i øjnene! Det er vigtigt. Fast håndtryk. Det viser:
'Ja, jeg er på lige niveau med dig.' Det betyder meget. Man er velklædt, velsoigneret. Lad vær med at møde op med daggamle
skægstubbe eller krøllet tøj! Mød op i præsentabelt tøj! Det betyder meget. Ta’ det tøj
på som du selv føler du ser godt ud i, har det godt med! Det betyder meget når du ranker ryggen og går ind et
sted.”
(Rushy Rashid, journalist og forfatter)
”..det er noget med at virke interesseret, ikke sidde tilbagelænet med tyggegummi i
munden; at være afslappet, men samtidig være tændt for også at signalere at man synes det er
spændende.
Hvis man ikke kan vise interesse, så er det fordi man ikke er interesseret - tingene hænger jo sammen. Førstehåndsindtrykket er
netop hvordan folk virker, og så er der nogen der måske virker frygteligt nervøse i starten, men som i løbet af samtalen slapper lidt mere af, og det betyder
mindre, for det er jo ikke de første tre minutter der skal være de afgørende; det er netop i løbet af samtalen at folk får mulighed for at vise hvem
de er..”
(Marie-Louise Trojel, Jyske Bank)
”..som etnisk minoritet skal man sørge for lynhurtigt at vise at man ikke passer ind i det medieskabte billede. Jeg var fx engang til en jobsamtale hvor jeg blev spurgt om jeg – fordi jeg
var tamiler, og fordi der på et tidspunkt have været et mægtigt fuzz omkring nogle tamilere
der fik stillet cykler til rådighed - om jeg så også havde fået en cykel. Til det svarede jeg
bare at nej, jeg havde været så heldig at få en BMW i stedet. Hun blev først lidt paf og
mundlam, men det lykkedes mig på den måde at træde ud af det vante billede.”
(Anthony Sylvester, integrationskonsulent)
”..den måde folk går på; bevæger de sig sløvt af sted, eller er de mere aktive at se
på? er de mageligt tilbagelænede med tyggegummi, eller deltager de aktivt i
samtalen? Det er sådan nogle ting der kan give mig et indtryk af hvad det er for en person jeg sidder overfor. Også noget med
øjnene; er de flakkende eller fokuserede?”
(Marie-Louise Trojel, Jyske Bank)
|