Vær varsom over for førstehåndsindtryk

Førstehåndsindtryk og fordomme kan være nogle af de værste barrierer i jobsamtalen for etniske minoriteter. Vær derfor meget påpasselig når du sidder i situationen hvor du har etniske minoriteter til samtale så du ikke falder i nogle af de fordoms-fælder som bl.a. medierne har været med til at opbygge de seneste år. 

Ofte mangler man som den der ansætter evnen til at kigge bagom og reelt forstå det der bliver sagt i jobsamtalen, og i stedet lader man fordomme og myter være afgørende for ens vurdering. Dette kan man råde bod på med lidt interkulturel træning. Det betyder ikke at man skal på kursus i samtlige kulturer, men blot at det er vigtigt at man får en vis basisviden der kan give en forståelse for andre kulturer og andres forskellighed så evnen til at aflæse andre – og undgå egne fordomme – bliver større.

Et af de vigtigste aspekter ved kropssproget består i oplevelsen af match og mismatch imellem det der siges, og det der signaleres med kropssproget. Oplever man, eksempelvis i jobsamtalen, et mismatch mellem det man ser og opfatter via andre signaler, fx det som ’modparten’ siger, vil det give utryghed. Som rekrutteringsansvarlig bør man være sig denne utryghed bevidst og ikke lade den være styrende for valg eller fravalg - for oplevelsen af mismatch siger intet om kompetencer.

Mange ansættelsesudvalg er ganske enkelt ikke dygtige nok. De baserer deres vurderinger på lommepsykologi, sjette-sans, primitive studier af kropssprog og for lidt kritisk granskning i deres vurdering af den enkelte ansøger. Det resulterer let i alt for nemme konklusioner og særdeles unuancerede og uheldige beslutninger. 

Grunden til at det er farligt at stole på sit førstehåndsindtryk, er at førstehåndsindtrykket typisk går hånd i hånd med fordomme hvorved man 'tillader' sine fordomme, og derved giver man sine fordomme unødigt meget 'magt' i vurderingen af ansøger, og det kan ingen af parterne være tjent med. 

Så tag dig i agt for førstehåndsindtrykket eller mismatch; de KAN være kompetencens værste fjende.

Erfaringer fra forskellige virksomheder og jobsøgere
”...jeg prøver at komme bag om førstehåndsindtrykket fordi der er så mange der bag et uheldigt førstehåndsindtryk, er helt vidunderlige mennesker. Det skal man kunne formå som interviewer, at kunne åbne for personen, ellers lærer jeg dem jo ikke kende. Så jeg ser det som en måde hvorpå alle mennesker får en chance, så er det til gengæld op til dig om du griber chancen.” (Eva Ollén, Proffice)

”...det med at man kan vurdere noget om en person på baggrund af et håndtryk, det synes jeg er temmelig overfladisk – og førstehåndsindtrykket får heller ikke lov til at spille den store rolle. Folk vurderes også under informationsmødet som vi starter med, og som typisk varer omkring ½ time, men samtalen vægter klart højst, og så laver vi en samlet vurdering til sidst.” (Ruth Lassen, PostDanmark)

”..man må gerne have fordomme, man må bare ikke lade dem afspejle sig i ens handlinger. Det er naturligt for os mennesker at have fordomme, men for nogle kan det ind imellem være svært at finde grænsen mellem holdning og handling. Det er vigtigt i et demokratisk samfund at man er civiliserede; det er vigtigt at tænke på at vi som mennesker skal blive ved med at udvikle os – ellers ville vi jo stadig rende rundt med køller og slå hinanden oven i hovedet med dem.” (Anthony Sylvester, integrationskonsulent, SID)

”..Fordomme er bare generaliseringer hvor folk ikke gider at sætte sig ind i tingene, og det er for nemt at få information et andet sted fra. Hvis de nu i stedet brugte lidt mere tid på at undersøge tingene, ville de måske forstå bedre, og generalisere mindre, så de er måske for dovne, når de ikke gider at undersøge tingene.” (Hadi Mimun, afdelingsleder, Sonofon)