Kulturel forskellighed i jobsamtalen

Når man i jobsamtalen sidder over for en person med en anden kulturel baggrund end én selv, er det en god idé at være opmærksom på ubevidste koder, signaler osv. der kan skabe unødige misforståelser og barrierer. 

Vi har som mennesker en tendens til at ville ansætte i vores eget spejlbillede, og det er derfor vigtigt at man i jobsamtale-sammenhænge er opmærksom på disse præferencer. Der vil ofte være nogle ubevidste mekanismer der sættes i gang når man sidder over for én der har en anden kulturel baggrund end én selv fordi man ofte bliver lidt usikker. 

For at blive bevidst omkring underliggende signaler og tegn må man som rekrutteringsmedarbejder sørge for at minimere disse mest muligt. Desuden er det vigtigt at man lærer at adskille personlige følelser fra professionelle vurderinger. Det handler med andre ord om at være sig sine fordomme bevidst og dermed gøre sin adfærd åben for forskellighed.

Udstedelse af 'forståelses-kvitteringer'
I jobsamtalen er det en god ide med jævne mellemrum at udstede 'forståelses-kvitteringer' til hinanden, men især er det vigtigt at ansætteren gør det over for ansøger. Med forståelseskvitteringer menes små resumeer af det den anden lige har sagt for at vise at man har forstået det, og at man er parat til at lytte og forstå. 

Større forståelse for kulturel forskellighed
For at få bugt med uhensigtsmæssige fordomme og få en større forståelse for andre kulturer generelt kan det være en god idé som rekrutteringsmedarbejder at bruge lidt tid på en bedre kulturforståelse - som det Nora Larsen her efterlyser: "Jeg synes at når man ansætter mange med fremmede kulturer, så skal man også lære lidt om fremmede kulturer fordi der kan opstå mange misforståelser, og det kan man se på arbejdspladsen når kolleger snakker sammen. Så jeg synes at hvis man er en stor arbejdsplads hvor man ansætter fremmede kulturer så skal man lære lidt om det fordi vi er forskellige. Det er vi, og det kan vi ikke komme udenom." 

Hvad er kulturforståelse?
Forståelse for andre kulturer handler ifølge Iben Jensen* om respekt, forhandling og faglighed. Dvs. at man som rekrutteringsmedarbejder udviser respekt for andre mennesker og deres værdier og vaner, uanset om man er enig i disse værdier eller ej. En grundlæggende form for respekt handler faktisk bare om at man respekterer at eksempelvis ansøgeren kan have et helt andet sæt af erfaringer end det man selv sidder inde med. Forhandling, derimod, handler om at vælge hvilket 'regelsæt' man vil leve efter, eller tilslutte sig. Endelig handler faglighed i kulturforståelsen om, at man når man befinder sig i en professionel situation, som fx. en rekruttering, så handler det om at forstå folk som enkeltindivider med vidt forskellige historier, og ikke om at kategorisere folk udfra egne fordomme og forestillinger om andre kulturer.

Bevidsthed om jobsamtalen som et 'dansk fænomen'
Integrationskonsulent i SID, Anthony Sylvester, fortæller om hvordan det i Danmark er vigtigt at være beskeden når man er sammen med venner, familie og bekendte (Janteloven) hvorimod man i jobsamtalen og generelt over for ledelsen ikke lægger bånd på sig selv, tvært imod. I mange oprindelseslande er det lige omvendt – blandt venner, bekendte osv. lægger man sjældent fingrene imellem hvorimod man over for ledelsen ikke skal prale eller fremhæve sig selv – og er man ikke klar over dette ’paradoks’, kan det være meget svært at komme ind på det danske arbejdsmarked. Det kan være særdeles vigtigt at være opmærksom på i rekrutteringssammenhænge.

Men tit og ofte handler det om almindelig respekt...
Pædagogen Necdet Oklu oplever ofte følgende kommentar: ”Du ligner jo slet ikke de andre’ – hvor 'de andre' åbenbart refererer til mediernes billede af flygtninge/indvandrere, og som Necdet siger: ”Det kan jeg virkelig blive sur og aggressiv over, for hvad mener de egentlig? Selvfølgelig ligner jeg ikke de andre! Ligner du måske Hansen eller Jensen? Vi er da alle sammen forskellige.” Noget andet som Necdet Oklu oplever, er kommentarer omkring hans danske; fx når der er nogen der siger: ”Du taler da godt dansk!” Necdet forklarer: ”Det irriterer mig, for nu har jeg gået på Seminaret i fire år, og jeg klarer mig fint på dansk. Jeg ved da godt at jeg ikke taler som en indfødt dansker; jeg har stadig noget accent, men det har jeg det fint med – for jeg kom hertil for 19 år siden og er ikke født her, og så er det altså lidt svært,” siger Necdet.

Se desuden artiklen: Mangfoldighed eller enfoldighed