|
Rekruttér efter mangfoldighed
Klik her for
printervenlig udgave
Mange virksomheder leder efter nye medarbejdere de steder hvor de altid har fundet dem. Det kan de sagtens
fortsætte med at gøre, men de kan samtidig være ret sikre på at det vil blive
stadigt sværere for dem at finde nye medarbejdere, og endnu sværere at nå ud
til den bedst kvalificerede - for de afskærer jo sig selv fra en stadigt
større del af arbejdsstyrken.
Kategorien af 'traditionelle medarbejdere' er ved at være en uddøende race, og det er derfor nødvendigt og ikke mindst en god idé at gå nye veje i forhold til rekruttering. Ved således at rekruttere efter mangfoldighed får man ikke bare adgang til en langt større og bredere del af den samlede arbejdsstyrke; man får også adgang til nogle nye kompetencer som man måske end ikke var klar over at man manglede. Læs her hvad forskellige virksomheder erfarer.
Her en række eksempler på hvorfor det er en god idé :
”I forhold til at have butik synes vi at det kan være en fordel for os at have nogle der er flersprogede; der har et sprog, eksempelvis tyrkisk, som mange af vores kunder også har. Det ser vi som en styrke, som en positiv
kompetence.” (Margit Nsofot, TDC Butik)
”Jeg har fået tilbagemelding fra mine kolleger om at det er godt at jeg ind imellem kommer med nogle eksempler fra Iran fordi man så kan sammenligne forskellige
situationer.”
(Farid Dadkhar, farmakonom)
”I min arbejdsstyrke på kontoret har vi altid haft flere forskellige nationaliteter, folk med forskellig seksuel orientering, og jeg har forsøgt at blande mænd og kvinder. Men det er mig der har bestemt det fordi jeg elsker forskellighed. Det giver sådan en herlig
stemning.” (Eva
Ollén, administrerende direktør, Proffice)
|