Du kan altid sige nej
Klik her for en printervenlig udgave
Hvis du føler at testen misbruges, kan du evt. spørge om testen er anerkendt,
og om 'testeren' er certificeret. Du skal aldrig acceptere at dine personlige
grænser overskrides. Karen Schultz der har undersøgt testmarkedet for et par
år siden, kom med denne vurdering af hvad der var godt og skidt på
testmarkedet:
Gode test ifølge Karen Schultz:
- Censa Person Analyse udmærker sig ved at være grundig. Man
undgår at den testede sidder og vælger positive egenskaber til og vælger negative egenskaber
fra.
- Gordon Personal Profile Inventory er god fordi den er beskyttet, og man kan være sikker
på at den altid udføres af en faglig kompetent person. Den er også god fordi den teknisk og teoretisk er i orden. Man skal tage stilling til 360 udsagn, men testen er nem at forstå for både den testede og brugeren.
- Bidrag Til Bedømmelse (BTB) er et utrolig stærkt fundament. Testen er tilrettet efter mange års erfaring. Solid som ikke ret mange andre.
- Myers Briggs Type Indikator er god fordi den har et fantastisk bedømmelses-materiale. Vægter svarene ud fra køn, alder mv. og
er derfor meget troværdig.
Dårlige test ifølge Karen Schultz:
- Mercuri Urval tester for meget og for tit; oven i købet i rum hvor man sidder op til 12
personer og udfylder samme test. Slet ikke den nødvendige diskretion.
- Ekwall's Personligheds Formular er et sammensurium af gode ting, men simpelthen for svag teknisk. Svarmulighederne er for simple.
- Lüschers Farvetest mangler et ordentligt teoretisk fundament. Det er ikke muligt at forsøge sig med den videnskabelige vej: At
afvise sammenhængen mellem en persons farvevalg og personlighed.
|