Praktisk erfaring Samtale-eksempler Temaer Test dig selv! Kursus CV Index Om Jobsamtalen.dk Søg
 




Vær opmærksom på de små ting: Ti hurtige tips!


Klik her for printervenlig udgave

Små ting kan være afgørende for om du kommer til at yde dit bedste og fremstiller dig selv som du virkelig er, uden den store nervøsitet. Her er ti hurtige tips som kan gøre det lidt nemmere:  

  1. Vær sikker på at du kender den helt rigtige adresse, ved hvordan du kommer dertil og hvor lang tid det vil tage så du er sikker på ikke at komme for sent.
  2. Vær ærlig.
  3. Kend navnet på den du skal tale med.
  4. Tal let forståeligt. Lad være med at forsøge at dupere ved hjælp af fremmedord og tekniske udtryk.
  5. Afbryd aldrig.
  6. Lyt til hvad der bliver spurgt om.
  7. Omtal ALDRIG din tidligere arbejdsgiver negativt; det vil ofte blive tolket som både illoyalt og et brud på skik og brug.
  8. Giv aldrig fortrolige oplysninger fra din tidligere eller nuværende arbejdsgiver.
  9. Spejling af ansætterens kropssprog kan være med til at bringe jer på bølgelængde.
  10. Hvis du er nervøs og har svedige håndflader, så gnid evt. din hånd på buksebenet inden du siger goddag eller farvel så hånden er varm og tør. 


Erfaringer fra forskellige jobsøgere og virksomheder

Jeg tror det er meget individuelt, og man skal gøre det som er vigtigt for en selv; det gælder også med sådan nogle små ting. Hvis man er et morgenmenneske, skal man sørge for at stå tidligt op, og hvis man er B-menneske, skal man måske sørge for at lægge jobsamtalen senere på dagen. Hvis én ringer og spørger om man vil komme til jobsamtale kl. ti i København, og man bor i Odense og er B-menneske, så er det måske en meget god idé at sige at man gerne vil have samtalen flyttet til senere på dagen. Jeg tror at der er mange små ting der er afgørende for jobsamtalen, at man fx prøver at få en god dag før jobsamtalen – så man har det godt når man kommer ind til jobsamtalen. Det nytter ikke noget at man ikke har sovet i fire dage fordi man har siddet og læst på deres hjemmeside. (Faisel Sethi, økonom)


Copyright © Jobsamtalen.dk 2001-2006
Jobsamtalen.dk er drevet af Foreningen Nydansker og Institut for Menneskerettigheder.
BEMÆRK at Jobsamtalen.dk er optimeret til Microsoft Internet Explorer