Tag selv kontakt til kollegerne
Klik
her for printervenlig udgave
Det
er en rigtig god idé når man møder på en ny arbejdsplads, at man sørger for
selv at være opsøgende overfor de nye kolleger. Ved selv at tage kontakt og
stille spørgsmål signalerer man også at man gerne vil være en del af
fællesskabet, hvilket er utrolig vigtigt til at starte med. Hvis man holder sig
for meget for sig selv, kan det let blive opfattet som arrogance eller manglende
lyst til at være en del af gruppen eller fællesskabet.
”En af de gange jeg startede i Magasin, havde jeg bagt en stor kage som jeg havde med første
dag. Jeg havde så skrevet en stor seddel på kagen om at jeg hedder Rushy, og sådan skal det
udtales, for jeg ved at jeg har et svært navn. Det var én måde at gøre det på. Jeg ved ikke om det virker som fedteri, men det var bare
en lidt anderledes måde at gøre det på. Jeg tror at man skal være åben. En god
start er at være åben og snakke med dine kollegaer, finde ud af hvad de er for nogle mennesker.” (Rushy Rashid, journalist og forfatter)
”Vi har fx lige fået en ny i vores
afdeling, og hun kom en dag og spurgte om vi ikke skulle sætte os ned dagen efter,
for så ville hun bage en kage. Det er jo en god måde at lære sine kolleger at kende på, og det passede
fint med at det var en torsdag hvor vi har lang torsdag og lang eftermiddagspause, og på den måde fik hun
signaleret at hun var interesseret i at lære os at kende – og det er en god måde at signalere det på.”
(Marie-Louise Trojel, Jyske Bank)
|