Drømmer du om en advokatkarriere?

Advokatkarriere

Går du og drømmer om at blive advokat? Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er noget af en langsommelig proces at blive advokat. Det tager nemlig som minimum 8 år, og ofte vil det tage endnu længere tid. Det er således en lang og tung uddannelse, der kræver utroligt meget, både hvad angår adgangskrav samt det boglige. Derfor skal du nøje overveje forinden, om det er den rette vej at gå for dig, men såfremt det er, kan du tage jurauddannelsen på flere universiteter rundt omkring i Danmark. Udover det følger der desuden en masse privilegier med, når man først er uddannet advokat såsom en rigtig god løn. Her i artiklen kan du læse meget mere om, hvordan du lander dit drømmejob som advokat, og hvad det kræver.

Juristuddannelsen er første skridt på vejen

Såfremt du går med en drøm om at blive advokat, skal du først og fremmest uddanne dig som jurist på ét af landets mange universiteter. Dog bør du her være særligt opmærksom på, at hvad end du søger ind i Aarhus, København, Aalborg eller på Syddansk Universitet, er der tale om meget høje adgangskrav. Såfremt du skulle være så uheldig, at dit gennemsnit fra gymnasiet ikke lever op til dette krav, har du dog stadig mulighed for at søge. Det er nemlig sådan, at man kan søge ind på kvote 2, hvilket kræver, at du skriver en god og motiveret ansøgning, og så er der ellers ikke andet at gøre end at krydse fingre.

Få et grundlæggende kendskab med din bachelorgrad

AdvokatkarrierePå jurauddannelsen starter man ud med en bachelorgrad, som tager tre år. Her vil du blive introduceret for en lang række emner såsom EU-ret, formueret, familieret, aftaleret og strafferet. Det skal dog nævnes, at der er stor forskel fra universitet til universitet i forhold til, hvad der er fokus på i løbet af bacheloren, og hvilke fag man derfor har. Du vil dog være garanteret, når du er færdig med din bachelor, at få et grundlæggende kendskab til samme emner, hvad end du har taget din uddannelse i Aarhus, Aalborg eller København.

Derfor bør du overveje dit specialeemne grundigt

Når de tre år er gået, har du en bachelor i jura. Dette vil dog sjældent kunne skaffe dig et job, og mange fortsætter derfor med at læse en kandidatgrad. Denne tager to år at færdiggøre, og her skal du som studerende selv gå ind og vælge dine egne fag, hvorfor uddannelsen her altså bliver markant mere specialiseret sammenlignet med bacheloren. Kandidaten indebærer desuden, at du skal skrive et speciale, og du kan her frit vælge, hvad du ønsker at skrive om. Det er dog vigtigt, at du nøje overvejer specialeemnet, da det ofte hænger sammen med, hvad du senere kommer til at arbejde med. Når du har afleveret speciale og afsluttet din kandidat, kan du nu gå ud og kalde dig for cand.jur.

Færdiguddannet jurist og advokat er ikke det samme

advokatfuldmægtig

Det er vigtigt at understrege, at du ikke er advokat, bare fordi du er uddannet jurist. Det kræver nemlig tre år mere, hvor du skal i lære på et advokatkontor som advokatfuldmægtig, og sideløbende med dette skal du tage en advokatuddannelse på et år. Denne afslutter du med en praksis og teoretisk prøve, og du vil herefter endelig kunne kalde dig advokat. Der er ingen tvivl om, at man som advokat kan tjene rigtig gode penge, særligt hvis man arbejder inden for det private erhvervsliv, hvorfor det er ganske forståeligt, at mange vælger denne karrierevej. Der er således mange privilegier, der følger med advokattitlen, og du kan læse meget mere om advokater i København her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *